Beliggende på en hyggelig lille vej i Stubbekøbing på nordøst Falster, ligger dette charmerende og pænt istandsatte dobbelthus. Ejendommen er på 67 kvm og fremstår i pæn og velholdt stand.
Den gamle, oprindelige sjæl og atmosfære er velbevaret, og ejendommen er indrettet med entre med klinker og trappe til 1. sal. 1. salen har en hyggelig repos som sagtens ville kunne fungere som "kontor" med et lille skrivebord, et godt værelse/kontor og et soveværelse med skabsvæg. Badeværelse under trappen med toilet, håndvask, brus. Hyggelig opholdsstue med god plads i åben forbindelse med spisestue. Charmerende køkken med grønmalede låger, lille mellemgang med udgang til den solrige gårdhave med udhusbygning med vaskerum samt installation til vaskemaskine og tørretumbler samt hobbyrum, hvor sælger er i gang med at opføre et orangeri/drivhus i forlængelse af.
Huset er opført i mursten og med bindingsværk i gavl, nyere eternittag, zink tagrender og fremstår med pæne nymalede facader og pæne nyere hvide vinduer. Langs gavlen er der anlagt bondesten som fint passer til huset, gårdhave-miljøet og ned igennem haven. Ejendommen er beliggende på en 514 kvm stor grund som fremstår velpasset og pæn. I bunden af haven er der etableret privat p-plads med carport og et anneks som sagtens kan brugs til overnattende gæster.
Huset er beliggende centralt og tæt ved både indkøb, daginstitution, skole, havne-miljøet og off. transport. En ejendom som kan meget mere end billederne viser!
Velkommen på Karlsfeltvej 10 - Vi glæder os til at byde dig indenfor!