Drømmer du om udsigt til åbne marker og gåafstand til vandet? Eller hvad med en ugenert have for enden af en lukket villavej? Alt dette får du her - En skøn villa på Ore!
I bydes indenfor i hallen, her er der loft til kip og en fantastisk følelse af plads. I hallen er der adgang til det ene af ejendommens to badeværelser og trappe til ejendommens 1. sal. Gennem dobbelt dør er der fra hallen adgang til ejendommens "leverum". Et stort lyst køkken i åben forbindelse med spiseplads og dagligstuen. Fra køkkenet er der adgang til praktisk bryggers med masser af skabsplads, og et teknikrum med vaskesøjle. Fra bryggerset er der endvidere udgang til indkørslen. Fra dagligstuen er der udgang til dejlig fliseterrasse, hvor en lille del af den er overdækket. Haven er let at holde med græsplæne og få buske/træer. I hjørnet af haven er der anlagt endnu et terrassemiljø i forbindelse med swimmingpoolen. På 1. salen ses de synlige hanebånd som er med til at give charme og karakter til rummene. 1. salen rummer en god repos, med plads til arbejdsplads/kontor for enden. 2 gode værelser - det ene med hems, et soveværelse og et badeværelse med dobbelt håndvask, brus og spa. De store kviste og ovenlysvinduer er med til at give et rigtig godt lysindfald i alle rummene på 1. salen.
Ejendommen er opført i 2012 og er beliggende på en 737 kvm stor grund. Grunden grænser op til åbne marker, hvilket rykker naturen helt tæt på både haven og ejendommen. Området byder også på anden skøn natur nemlig Ore Strand som ligger i gåafstand herfra. Området har også alt hvad man skal bruge i hverdagen inden for kort afstand. Dette gælder både daginstitution, skole og indkøbsmuligheder. Er man til det kulturelle er Vordingborg Bibliotek bestemt et besøg værd og ellers kan man tage til Vordingborg Centrum og gå på opdagelse i ruinterrænet omkring Gåsetårnet. I Vordingborg By fås alt hvad man behøver også en masse gode spisesteder.
Kan du se dig selv flytte ind her? Book en fremvisning allerede i dag og lad os hjælpe dig med at komme i mål med dine boligdrømme.