Nørregade 36, 4760 Vordingborg

Fint byhus i det centrale Vordingborg

Charmerende byhus midt i Vordingborg. Oprindeligt opført i 1912 og beliggende på 445 kvm hyggelig og ugenert grund. Opvarmning sker ved fjernvarme og der er et ganske fornuftigt varmeforbrug og Energimærke C. Der er pudsede facader, bølgeeternittag m.v.

Boligen er indrettet med lille entre med trappe til 1. sal. 2 gode sammenhængende opholdsstuer mod gaden. Nydeligt køkken med god skabsplads og nedgang til lille viktualiekælder. Køkkenet er i åben forbindelse med dejligt lyst alrum. Herfra er der udgang til hyggeligt gårdmiljø. I stueetagen er der endvidere lille gæstetoilet.
1. salen er indrettet med stor repos, rummeligt brusebadeværelse samt 2 gode store værelser.

Baghus er med vaskerum, depotrum samt godt værksted. Der er endvidere fin carport til huset.

Hvis dette kan være interessant, så kontakt VorBolig på tlf. 5535 0000.