Orevej 206, 4760 Vordingborg

302 kvm skøn bolig ved vandet

Nu udbydes denne skønne ejendom til den store familie. 350 meter til vandkanten og have og terrasse der ligger lige ud til de åbne marker. Villaen indeholder ialt 302 kvm velholdt og indflytningsklar bolig, stort lækkert terrassemiljø med pool og ialt 1.245 kvm grund.

Boligen er indrettet med entre/hall, nydeligt gæstebadeværelse. Stor flot opholdsstue der går over i åbent køkken/alrum. Stuen er med brændeovn. Fra alrum er der udgang til 26 kvm stor skøn udestue med åben udsigt over markerne. Lækkert køkken med alt i hårde hvidevarer. Fra køkken/alrum er der trappe til 1. sal. Godt praktisk bryggers med god skabsplads og udgang til terrassen. I hele denne del af stueplan er der flotte flisegulve med gulvvarme.
I stueplan findes endvidere en nærmest separat bolig, som vil være velegnet teenage-/senior afd., kontor/hobbyafdeling m.m. Den indeholder stue med udgang til terrasse med hyggeligt bar-afsnit. Nydeligt brusebadeværelse. Køkken/alrum samt soveværelse.

1. salen er indrettet med stor brugbar repos med fantastisk vandudsigt. 30 kvm stort soveværelse med adskilt garderobeafd. Flot lyst badeværelse med super lysindfald og klargjort til badekar eller brus. 2 store børneværelser på hhv 15 og 16 kvm.

Loftetagen er med indrettet med stor åben repos samt disponibelt rum. Store vinduespartier giver en super udsigt over vandet og skoven.

I forbindelse med huset ligger en 48 kvm stor garage, hvor der snildt kan holde 2 biler i forlængelse af hinanden. Flot anlagt forhave der er nem at passe. Baghaven er indrettet med terrasse med stor pool, højbede og stor græsplæne.

Så hvis I har ønske og behov for en stor bolig med en unik beliggenhed, så er denne absolut en god mulighed. Kontakt VorBolig på 5535 0000 for aftale af besigtigelse og/eller spørgsmål.