Florkevænget 8, 4760 Vordingborg

Unik 2 plans villa ved skønne Vintersbølle Strand

Flot stor rødstensvilla beliggende i Nyråd, i yderst attraktivt kvarter tæt ved vand og skov. Fra ejendommen går man direkte i skoven og skøn natur, og hvis man hellere vil til vandet med kajakken, ligger dette kun 150 meter væk.
Villaen er beliggende for enden af en lukket vej. Nyråd har alt hvad en aktiv familie skal bruge. Der er velfungerende institutioner, børnehave, skole samt indkøb og bager. Der er få minutter til Vordingborg centrum og til motorvej mod København m.m.

Ejendommen indeholder et boligareal på 236 kvm, som er fordelt på 2 plan.

Stueetage indeholder: Stor entré med italienske klinker og gulvvarme. Stort og lyst brusebadeværelse med italienske klinker. En dejlig stor opholdsstue hvor der er god plads, brændeovn (Jyde pejs) og dør ud til vestvendt terrasse samt have. Flot stor spisestue, hvor der er dobbeltdør ud til sydvendt terrasse og have. Rummeligt hvidt køkken hvor der er masser af plads. Gang til 2 store værelser, hvor der i det ene værelse findes en stor sauna og skabsarrangement. Stort og lyst brusebadeværelse med gulvvarme. Bryggers med masser af skabsplads, og sidst men ikke mindst et gennemgangs værelse med trappe op til 1. sal.

På 1. sal findes der: stor gang med trægulv og indbygget skabsarrangement. Stort værelse med udsigt over vandet. Dejlig stort soveværelse hvor der er udsigt både til vandet og skoven. Stort og rummeligt værelse. Desuden findes der også 2 gode brugbare loftrum på i alt 59 kvm.

Til villaen hører der også en god indkørsel med carport, 18 kvm udhus og en hyggelig gårdhave/terrasse med diverse frugttræer.

Har dette fanget jeres interesse, så kontakt VorBolig på tlf. 5535 0000 for aftale om fremvisning.