Ørslevvej 125C, Ørslev, 4760 Vordingborg

Skøn 1-plans villa centralt i Ørslev

Har I behov for masser af plads. Her er villaen med 3 gode børneværelser samt soveværelse og kontor. Indflytningsklart parcelhus, opført i 1988 i rød/brune sten med cementtagsten og god isolering. Beliggende på 1.270 grund hvoraf 939 kvm er selve haven med sydvendte terrasser og god bred indkørsel.

Huset / boligen er indrettet med lys entre med videre adgang til ny-indrettet bryggers med nyere naturgasfyr og skabselementer. Lækkert brusebadeværelse med flotte fliser. 2 gode store børneværelser, hver på ca. 12 kvm. Lækkert nyere KVIK køkken med hvide grebsfrie elementer og gode hårde hvidevarer. Køkken er i åben forbindelse med centralt alrum, hvorfra der er videre gang til kæmpe opholdsstue (tilbygget i 2001) på 27 kvm. Opholdsstuen er med masser af lys-indfald og udgang til skøn syd-vest vendt og ugenert terrasse. Stort værelse med skabsvæg. Via kontor (eller påklædningsværelse) er der adgang til et 20 kvm stort lyst soveværelse, ligeledes med udgang til terrasse.

Villaen opvarmes med hhv gas og el. Flot Energimærke C med lavt varmeforbrug. 34 kvm stor garage.

Ørslev er et meget velfungerende samfund ca 4 km fra Vordingborg og ca 5-8 minutter fra motorvejen. Der er gode indkøbsfaciliteter, nyere børnehave og skole til og med 7 klasser. Velfungerende foreningsliv med god idrætsforening m.v. I Vordingborg findes øvrige uddannelsesinstitutioner såsom gymnasium, handelsskole, Seminarie m.m. Vordingborg har et velfungerende kulturliv samt nyere svømmehal.