Ugledigevej 26, Ugledige, 4720 Præstø

145 kvm bolig i skønne Ugledige

Midt den skønne Sydsjællandske natur, midt mellem Vordingborg og Præstø, ligger den hyggelige landsby Ugledige med 37 husstande. Byen omkranser den ene del af Ugledige sø, mens skoven omkranser den anden del.

Her får I muligheden for 145 kvm velindrettet beboelse i noget af Danmarks smukkeste natur. Huset ligger på 1.433 kvm stor grund med godt kig til søen og skoven i umiddelbar nærhed. Ejendommen er oprindeligt fra 1900, men er løbende moderniseret og står nu så godt som indflytningsklar.

Boligen indeh. entre med trappe til 1. sal. 2 gode stuer i åben forbindelse med køkken, så der er god mulighed for spisestue (med brændeovn) samt opholdsstue med udgang til terrasse og have. Lyst og pænt køkken. I forlængelse af stuen er der etableret et værelse, som nemt igen kan inddrages til stue, hvis ønskes. Yderligere godt værelse. 2 gode brusebadeværelser, begge med lyse fliser og sanitet.

1. salen er indrettet med repos og fordelingsgang. Her er 2 store værelser samt 1 mindre værelse. Stort lyst soveværelse med udgang til skøn syd/vest vendt tagterrasse.

Grunden er nemt anlagt med gode p-forhold og græs. Til ejendommen hører godt skur på ca. 15 kvm med tilhørende cykelrum. Der er ligeledes mulighed for fibernet i ejendommen. Huset ligger på rolig vej uden gennemkørselstrafik.

I Ugledige ligger der en velfungerende lille brugs. Der er 7 km ad naturskøn vej til hhv supergod Privatskole samt Michelinrestaurant Frederiksminde i Præstø. I Præstø findes ligeledes fantastisk hyggelig lystbådehavn med cafeer, godt butiksliv m.v. Der er hurtig adgang til motorvejen og 55 min til Kbh.