Abildhøjvej 13, Skibinge, 4720 Præstø

152 kvm charmerende bondehus på dobbeltgrund

Skønt bondehus beliggende i Skibinge landsby, 2 km fra Præstø. Ejendommen er oprindeligt fra 1900 men er løbende moderniseret, så den nu fremtræder moderne og velindrettet. Huset ligger på en dobbelt, idet såvel nr. 13 som nr. 15 medfølger. Dette giver et samlet areal på 1.804 kvm. Samtidigt giver det god mulighed for evt. at bygge en ekstra bolig, hvis ønskes.

Huset fremtræder lyst og venligt, og kan sagtens rumme en familie, idet der er fire værelser og en stor opholdsstue. Udenomsarealerne er primært anlagt som en meget stor og flot fliseterrasse på ca 60 kvm. Der er fornuftig isolering, opvarmning ved pilleovn og brændeovn, hvilket giver en yderst fornuftig varmøkonomi.

Boligen er indrettet med entre/kombineret bryggers. Forgang med pillebrændeovn og adgang til lyst mindre men funktionelt køkken. Stor regulær opholdsstue med trappe til 1. sal. Tidligere sidebygning er nu inddraget som beboelse, hvor der er lys entre, lækkert pænt brusebadeværelse, 2 gode børneværelser samt rummeligt soveværelse med brændeovn. I hele stueplan er der hhv. flotte flisegulve eller trægulve samt profilbræddelofter
1. salen er p.t. indrettet med stort disponibelt værelse med flotte trægulve, gipslofter samt stort vinduesparti. Endvidere disponibelt loftrum.

Huset fremstår med pudsede facader, fhv. nye vinduer, stråtag (i god stand) på hovedbygning og et Energimærke D. Der er en rigtig flot Tilstandsrapport og El-rapport på huset. Til ejendommen hører endvidere stort godt udhus (tidligere garage). Børnevenligt sti-system til skole.

Kontakt VorBolig for nærmere oplysninger og evt. fremvisning.