Bakkebøllevej 12, Nyråd, 4760 Vordingborg

Velindrettet og super hyggelig villa med pudsede facader, tegltag, termovinduer m.v. Huset ligger på en skøn stor grundpå 1.542 kvm, lige ved skoven i Nyråd og vejen mod Bakkebølle Strand. Huset ligger centralt til Nyråd by, indkøb, skole og motorvej mod Kbh.

Boligen er indrettet med fordelingsentre med adgang til husets hjerte. Hyggeligt og charmerende køkken med videre adgang til spiseafdeling med store glaspartier mod haven. Herfra også udgang til have m.v. Spisestue med franske døre mod stor rummelig opholddsstue på næsten 40 kvm. I opholdsstuen er der flotte lofter med synlige bjælker samt brændeovn.
I tidligere bagbygning er der nu indrettet lækkert brusebadeværellse med loft til kip og ovenlys samt naturligvis gulvvarme. Bryggers/fyrrum med naturgasinstallation. Stort kontor/værelse, ligeledes med loft til kip samt stor hem. Vinduer i hele gavlen, giver et dejligt lysindfald samt udsyn til haven.

1. salen er indrettet med repos med nyere kvist. Stort soveværelse samt 2 gode børneværelser. Endvidere et lille toilet med håndvask, så man ikke skal rende om natten.

Til ejendommen hører stort carport med plads til 2 biler i forlængelse. Endvidere større udhus/overdækning.

En spændende og meget charmerende ejendom med god beliggenhed ved den skønne natur i Vintersbølle skoven, Hulemosesøen m.v.