Hvidklirevej 3, 4760 Vordingborg

Charmerende ældre sommerhus i Næs

56 kvm charmerende sommerhus, beliggende i det naturskønne og rolige Næs-/Skaverup ca 7 km fra Vordingborg by. Området ligger i bunden af Avnø Fjord, hvor der er gode muligheder for en tur i kajak eller fiskejolle. Hvis man blot vil gå nogle ture langs diget, kan dette også lade sig gøre.

Huset ligger på 1.239 kvm nem grund, hvor man kan færdes ugenert.

Huset er opført i 1973 med træbeklædte facader (ny-malet) og med eternittag.Der er el-radiatorer samt brændeovn.

Sommerhuset er indrettet med åbent køkken kombineret med indgangsparti. Fra dette er der adgang til stor opholdsstue med brændeovn og udgang til overdækket terrasse. En del af stuen bruges ligeledes som alrum. 2 fine soveværelser samt nydeligt brusebadeværelse med hvide fliser.

Lukket gårdhave/terrasse. Sidebygning indrettet dels som anneks/gæsterum på godt 9 kvm samt 2 gode opbevaringsrum til cykler og haveredskaber m.v.