Goldschmidtsvej 10, 2. 2., 4760 Vordingborg

Skøn 3 vær. lejlighed i centrum

Charmerende lejlighed på 69 kvm. Beliggende i centrum af Vordingborg i nyere bebyggelse fra 2006 med elevator. Ejendommen ligger få meter fra Vordingborgs handelsgade, tæt ved indkøb og rekreative områder.

Lejligheden er indrettet med entre og godt værelse. Nydeligt brusebadeværelse med lyse fliser og egen vaskemaskine. Rummelig og hyggelig opholdsstue med skråvægge og i åben forbindelse med funktionelt køkken. Fra stuen er der udgang til skøn syd-vest vendt altan med udsigt over det sydlige Vordingborg Stort rummeligt soveværelse med skabe. Ved indgangsdøren er der mulighed for at lave en lille østvendt hyggekrog på svalegangen.

Boligen er velholdt og med bl.a. nyere gulv. Der er en velfungerende ejerforening med styr på "sagerne". Hyggeligt gårdmiljø med godt sammenhold blandt beboerne.

Lejligheden kan overtages hurtigt. Kontakt VorBolig for aftale af besigtigelse.