Valdemarsgade 6, 4760 Vordingborg

Blandet bolig- og erhvervsejendom - midt i byen

Her er der gode muligheder for kombinere sin bopæl, med at have sin virksomhed tæt ved sig.

Dejlig stor rødstensvilla med 156 kvm bolig, kombineret med 229 kvm erhvervsbygning, beliggende centralt i Vordingborg oprindeligt fra 1910. Ejendommen ligger tæt på Algade, indkøb, skoler, børnehave, dagpleje, vuggestue.

Flot velbygget villa som indeholder: Entré med gulvvarme, badeværelse, 2 flotte stuer med godt lysindfald, vedligeholdt og pænt køkken, trappe op til 1. sal samt en stor skøn terrasse. 1. sal er indrettet med et rummeligt soveværelse, 3 gode børneværelser og endnu et badeværelse.

Villaen har også tilknyttet 35 kvm 2-værelses lejlighed, som indeholder soveværelse, badeværelse, køkken-alrum , som bidrager med 2.000 kr. om måneden i lejeindtægt.

Derudover må der drives erhverv på ejendommen. I dag drives der en kiropraktorklinik på 170 kvm, men mulighederne er mange.
Erhvervsdelen rummer i alt 229 kvm, og indeholder p.t.: Stort lokale med reception, diverse kontorer, et køkken/frokoststue, toilet- og badefaciliteter samt opbevaringsrum. Ude foran erhvervsejendommen er der mulighed for parkering.

Kontakt VorBolig på tlf. 5535 0000 for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.