Krumport 8, 1. th., 4700 Næstved

91 kvm yderst velholdt andelsbolig

Flot velholdt lejlighed, beliggende i meget velfungerende andelsboligforening, midt i Næstved Centrum. 91 kvm velindrettet bolig i hovedejendom, opført i 1982 i røde sten med tegltag.

Boligen er indrettet med lille entre. Flot nyere køkken med god indretning, mange skabe, gode hårde hvidevarer m.v. Stor regulær opholdsstue på 25 kvm med udgang til sydvendt altan på knap 4 kvm. Soveværelse på 17 kvm med fast skab. Børneværelse/kontor på 12 kvm. Lækkert nyere brusebadeværelse med flotte fliser, vaskemaskine m.v.

Der er pæne nyere tæpper, nymalet og med betontag. Til boligen hører kælderrum. Hyggelig gårdmiljø med parkeringsplads.

Lejligheden ligger i andelsforening med 13 lejligheder. Den har (incl. forbedringer) en maksimalværdi på kr. 938.000,-.